Perspektivering

Et element fra bogen som jeg kan genkende i mit eget liv er udviklingen under en "hjem-ud-hjem" oplevelse. Selvom min oplevelse var under andre omstændigheder, men der er visse ting der går igen i begge. Det jeg tænker på fra mit eget liv er da jeg boede et halvt år i Dubai. Ligesom Kristoffer tog jeg afsted som en person om kom hjem som en anden.
Under både Sverige- og Dubaituren var der også en krise. Kristoffers krise var at finde ud af at hans far var syg. Min krise var en del anderledes, det var mere noget med at savne dem jeg lod tilbage i Danmark og at skulle starte i en amerikansk skole, som er meget anderledes end hvad jeg havde været vant til i Danmark. Det er meget frustrerende når en krise opstår. Min egen reaktion var bare at være modløs og ked af det - en meget normal reaktion tror jeg - men efter noget tid tog jeg mig sammen og prøvede at håndtere situationen. Det er rigtig hårdt, men man bliver nødt til at gøre det. Og som man siger - what doesn't kill you, only makes you stronger. Så sandt som det er sagt - man modnes og vokser meget som person når man bliver 'tvunget' til at håndtere en svær situation.
Men man klare det og får en rigtig god oplevelse - og kommer hjem som en anden person.

Vurdering

Jeg synes at bogen var okay. Hverken god eller dårlig. Jeg synes den arbejder med nogle gode og centrale temaer, så på den måde er den meget god. Men jeg er ikke så vild med måden den er skrevet på. Den fangede mig ikke og det var sådan at jeg skulle tage mig sammen når jeg skulle læse i den. Det er ikke en bog jeg ville kunne finde på at læse for hyggens skyld.

Temaer

Udviking af:
-Far-søn forhold - Forholdet mellem Kristoffer og faren er noget af det mest centrale i bogen. Det er det man følger hele vejen igennem.
-Fra barn til voksen - I takt med at forholdet bliver tættere, bliver Kristoffer mindre barn og mere voksen. Han tager små skridt væk fra det barnlige sind og tættere på voksenlivet.

Komposition

Romanen starter i nutiden. Man får fortalt at moren skifter dørskiltet ud og man spekulere på hvad der er sket.
Så skrues tiden 8 måneder tilbage, til kanoturen med faren og hele historien udspiller sig her.
I slutningen skrues tiden så frem igen og man får afslutningen på historien.

Fortællerens synsvinkel

Det er Kristoffer der fortæller historien så det er en jeg-fortæller/1. personsfortæller.
Historien er skrevet i indre synsvinkel dvs. at der skiftes mellem direkte tale og Kristoffers tanker. Man ser tingene gennem hans øjne. Er nærmest 'inde i hans hoved'.
Det er en fast synsvinkel, altså der bliver brugt den samme synsvinkel igennem hele historien.