Et element fra bogen som jeg kan genkende i mit eget liv er udviklingen under en "hjem-ud-hjem" oplevelse. Selvom min oplevelse var under andre omstændigheder, men der er visse ting der går igen i begge. Det jeg tænker på fra mit eget liv er da jeg boede et halvt år i Dubai. Ligesom Kristoffer tog jeg afsted som en person om kom hjem som en anden.
Under både Sverige- og Dubaituren var der også en krise. Kristoffers krise var at finde ud af at hans far var syg. Min krise var en del anderledes, det var mere noget med at savne dem jeg lod tilbage i Danmark og at skulle starte i en amerikansk skole, som er meget anderledes end hvad jeg havde været vant til i Danmark. Det er meget frustrerende når en krise opstår. Min egen reaktion var bare at være modløs og ked af det - en meget normal reaktion tror jeg - men efter noget tid tog jeg mig sammen og prøvede at håndtere situationen. Det er rigtig hårdt, men man bliver nødt til at gøre det. Og som man siger - what doesn't kill you, only makes you stronger. Så sandt som det er sagt - man modnes og vokser meget som person når man bliver 'tvunget' til at håndtere en svær situation.
Men man klare det og får en rigtig god oplevelse - og kommer hjem som en anden person.
fredag den 2. november 2007
Vurdering
Jeg synes at bogen var okay. Hverken god eller dårlig. Jeg synes den arbejder med nogle gode og centrale temaer, så på den måde er den meget god. Men jeg er ikke så vild med måden den er skrevet på. Den fangede mig ikke og det var sådan at jeg skulle tage mig sammen når jeg skulle læse i den. Det er ikke en bog jeg ville kunne finde på at læse for hyggens skyld.
Temaer
Udviking af:
-Far-søn forhold - Forholdet mellem Kristoffer og faren er noget af det mest centrale i bogen. Det er det man følger hele vejen igennem.
-Fra barn til voksen - I takt med at forholdet bliver tættere, bliver Kristoffer mindre barn og mere voksen. Han tager små skridt væk fra det barnlige sind og tættere på voksenlivet.
-Far-søn forhold - Forholdet mellem Kristoffer og faren er noget af det mest centrale i bogen. Det er det man følger hele vejen igennem.
-Fra barn til voksen - I takt med at forholdet bliver tættere, bliver Kristoffer mindre barn og mere voksen. Han tager små skridt væk fra det barnlige sind og tættere på voksenlivet.
Komposition
Romanen starter i nutiden. Man får fortalt at moren skifter dørskiltet ud og man spekulere på hvad der er sket.
Så skrues tiden 8 måneder tilbage, til kanoturen med faren og hele historien udspiller sig her.
I slutningen skrues tiden så frem igen og man får afslutningen på historien.
Så skrues tiden 8 måneder tilbage, til kanoturen med faren og hele historien udspiller sig her.
I slutningen skrues tiden så frem igen og man får afslutningen på historien.
Fortællerens synsvinkel
Det er Kristoffer der fortæller historien så det er en jeg-fortæller/1. personsfortæller.
Historien er skrevet i indre synsvinkel dvs. at der skiftes mellem direkte tale og Kristoffers tanker. Man ser tingene gennem hans øjne. Er nærmest 'inde i hans hoved'.
Det er en fast synsvinkel, altså der bliver brugt den samme synsvinkel igennem hele historien.
Historien er skrevet i indre synsvinkel dvs. at der skiftes mellem direkte tale og Kristoffers tanker. Man ser tingene gennem hans øjne. Er nærmest 'inde i hans hoved'.
Det er en fast synsvinkel, altså der bliver brugt den samme synsvinkel igennem hele historien.
onsdag den 24. oktober 2007
Kristoffer
Han er 13 år gammel.
Som mange drenge i den alder, spiller han meget computer. Rigtig meget. Han bruger en stor del af sin tid foran skærmen, og udadtil er han en typisk inaktiv teenager, der bruger al sin tid på at sidde på sin flade. Men han løber også - det er der bare ingen der ved.
Hans idol er Kurt Cobain. Han lytter til hans musik og beundre ham åbenlyst. Men noget der er knap så åbenlyst er hans beundring af Abebe Bikila - farens idol. Han ser op til ham - anser ham for at være uovervindelig, usårlig. Og på samme måde ser han faren. Han forbinder de to, drager paralleller mellem deres personligheder. Men det er ikke noget han viser, der er kun noget der foregår inde i hans hoved.
Kristoffer tænker hele tiden på sin udvikling. At han er alt for lille i forhold til sin alder, at han ikke vokser, at han kun har dun 'dernede' osv. Også det er typisk for unge i puberteten. Han har mange 'normale' træk og bekymringer.
På kanoturen vokser Kristoffer som person, bliver mere moden og får mere selvtillid. Selvtillide n er meget farens fortjeneste, som laver "selvtillidskurser" for ham. Han lærer mere om sig selv og sine grænser. Alle de ting de får bearbejdet og diskuteret om hvad der er sket tidligere i livet, gør at Kristoffer får tænkt sig lidt mere om og bliver mere moden på den måde.
Det er det klassiske eventyrtræk "hjem-ud-hjem" der også gør sig gældende her. Historien starter hjemme - Kristoffer ses som en umoden nørd, der bruger al sin tid indendørs. Så er han ude - her oplever han en masse ting, afprøver grænser, kommer tættere på faren. Da han så kommer hjem igen er han en anden person. Han har selvfølgelig stadig de samme træk, men han er groet, blevet mere eftertænksom og mere moden.
Som mange drenge i den alder, spiller han meget computer. Rigtig meget. Han bruger en stor del af sin tid foran skærmen, og udadtil er han en typisk inaktiv teenager, der bruger al sin tid på at sidde på sin flade. Men han løber også - det er der bare ingen der ved.
Hans idol er Kurt Cobain. Han lytter til hans musik og beundre ham åbenlyst. Men noget der er knap så åbenlyst er hans beundring af Abebe Bikila - farens idol. Han ser op til ham - anser ham for at være uovervindelig, usårlig. Og på samme måde ser han faren. Han forbinder de to, drager paralleller mellem deres personligheder. Men det er ikke noget han viser, der er kun noget der foregår inde i hans hoved.
Kristoffer tænker hele tiden på sin udvikling. At han er alt for lille i forhold til sin alder, at han ikke vokser, at han kun har dun 'dernede' osv. Også det er typisk for unge i puberteten. Han har mange 'normale' træk og bekymringer.
På kanoturen vokser Kristoffer som person, bliver mere moden og får mere selvtillid. Selvtillide n er meget farens fortjeneste, som laver "selvtillidskurser" for ham. Han lærer mere om sig selv og sine grænser. Alle de ting de får bearbejdet og diskuteret om hvad der er sket tidligere i livet, gør at Kristoffer får tænkt sig lidt mere om og bliver mere moden på den måde.
Det er det klassiske eventyrtræk "hjem-ud-hjem" der også gør sig gældende her. Historien starter hjemme - Kristoffer ses som en umoden nørd, der bruger al sin tid indendørs. Så er han ude - her oplever han en masse ting, afprøver grænser, kommer tættere på faren. Da han så kommer hjem igen er han en anden person. Han har selvfølgelig stadig de samme træk, men han er groet, blevet mere eftertænksom og mere moden.
Jes
Jes er Kristoffers far.
Han er en høj mand - stor og ranglet - og har lyse krøller.
Han er meget sportslig. Da han var yngre var han konkurrencesvømmer. Nu løber han maraton et par gane om året.
Han er redaktionssekretær og arbejder rigtig meget. Sidder og retter i journalisternes artikler. Bruger rigtig meget tid henne på avisen og holder næsten aldrig fri.
Hans store idol er Abebe Bikila - en afrikansk maratonløber der var fuldstædig ukendt til han i 1960 vandt guld i OL - barfodet. Jes har en artikel om ham hængene på ærespladsen på hans kontorvæg, og kan snakke i evigheder om Bikilas bedrifter.
Han er en høj mand - stor og ranglet - og har lyse krøller.
Han er meget sportslig. Da han var yngre var han konkurrencesvømmer. Nu løber han maraton et par gane om året.
Han er redaktionssekretær og arbejder rigtig meget. Sidder og retter i journalisternes artikler. Bruger rigtig meget tid henne på avisen og holder næsten aldrig fri.
Hans store idol er Abebe Bikila - en afrikansk maratonløber der var fuldstædig ukendt til han i 1960 vandt guld i OL - barfodet. Jes har en artikel om ham hængene på ærespladsen på hans kontorvæg, og kan snakke i evigheder om Bikilas bedrifter.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)