Kristoffer

Han er 13 år gammel.
Som mange drenge i den alder, spiller han meget computer. Rigtig meget. Han bruger en stor del af sin tid foran skærmen, og udadtil er han en typisk inaktiv teenager, der bruger al sin tid på at sidde på sin flade. Men han løber også - det er der bare ingen der ved.
Hans idol er Kurt Cobain. Han lytter til hans musik og beundre ham åbenlyst. Men noget der er knap så åbenlyst er hans beundring af Abebe Bikila - farens idol. Han ser op til ham - anser ham for at være uovervindelig, usårlig. Og på samme måde ser han faren. Han forbinder de to, drager paralleller mellem deres personligheder. Men det er ikke noget han viser, der er kun noget der foregår inde i hans hoved.
Kristoffer tænker hele tiden på sin udvikling. At han er alt for lille i forhold til sin alder, at han ikke vokser, at han kun har dun 'dernede' osv. Også det er typisk for unge i puberteten. Han har mange 'normale' træk og bekymringer.
På kanoturen vokser Kristoffer som person, bliver mere moden og får mere selvtillid. Selvtillide n er meget farens fortjeneste, som laver "selvtillidskurser" for ham. Han lærer mere om sig selv og sine grænser. Alle de ting de får bearbejdet og diskuteret om hvad der er sket tidligere i livet, gør at Kristoffer får tænkt sig lidt mere om og bliver mere moden på den måde.
Det er det klassiske eventyrtræk "hjem-ud-hjem" der også gør sig gældende her. Historien starter hjemme - Kristoffer ses som en umoden nørd, der bruger al sin tid indendørs. Så er han ude - her oplever han en masse ting, afprøver grænser, kommer tættere på faren. Da han så kommer hjem igen er han en anden person. Han har selvfølgelig stadig de samme træk, men han er groet, blevet mere eftertænksom og mere moden.